Viden, udvikling og samvær
6000 KoldingVælg område
Vis underviser

Underviser

Kirsten Krogh
Ledige pladser

Højskoleformiddage - Christiansfeld

Ved spørgsmål ring til 70 20 23 77

Torsdag d. 11. februar
Fotograf Søren Skov
Rumænien på godt og ondt
I 1992 blev jeg bedt om at tage til Rumænien for at installere en trykkemaskine på et center
for Børn og unge. Efterfølgende besøgte jeg landet 40-45 gange hvor jeg blandt andet besøgte
børnehjem og mødte pigen Ana-Maria, som ikke havde nogen hænder. Jeg fortæller også om
gadebørn, fårehyrder, naturen og livet på landet.

Torsdag d. 25. februar
Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen
Cyberkriminalitet og Cyberspionage
Alle politimyndigheder og efterretningstjenester ser med stor bekymring på den hastigt stigende
IT-kriminalitet. Det danske Center for Cybersikkerhed betragter truslen som ”meget høj”, dvs.
at det er meget sandsynligt, at den rammer danske myndigheder, virksomheder og borgere.
”Danmark er under angreb” sagde tidligere forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen.
Truslerne er dynamiske, fragmenterede og komplekse, og det, vi ser,
er kun ”slutningen på begyndelsen”.

Torsdag d. 4. marts
Eventyrer Louise Korsgaard
Huler: Verdens sidste uudforskede steder
Foredraget er en opdagelsesrejse til ukendte huler i Papua New Guinea, Malaysia, Indien og
Spanien. Louise løfter sløret for hulernes hemmeligheder og giver et sjældent indblik
i en huleudforskers hverdag under jorden. Se og hør hvordan kilometervis af uforudsigelige
3-dimensionale labyrinter af dybe skakter, snævre mudrede passager, brusende underjordiske
floder og gigantiske krystal-dekorerede sale bliver opdaget og kortlagt.

Torsdag d. 11. marts
Forfatter Søren Hauge
Skyernes VILDE verden - kun himlen sætter grænsen
Hørte og så du ikke sky-foredraget for år tilbage, så er her en mulighed for at få et helt
nyt forhold til skyer. Oplevede du det, så er her en fortsættelse, der vil fascinere dig.
I løbet af foredraget vil du med garanti få lært ”skyernes ABC” på en let og sjov måde,
som du kan dele med andre og det vil give dig nye oplevelser af himlen og dens underfulde
skue. Du vil i løbet af foredraget få både viden og smukke oplevelser –
og himlen vil være mere spændende end nogensinde før.

Torsdag d. 18. marts
Forfatter Nis Boesdal
Historier fra det gamle Danmark
Foredraget er en buket af sjove og alvorlige fortællinger fra vores fælles historie.
Mange af dem har rejst fra mund til mund op gennem flere hundrede år, og vi skal høre om,
hvordan jeg som radiovært er faldet over dem og har brugt dem i bl.a. programmet
Danmarksmester. Flere af de gode fortællinger har ændret sig gennem tiderne, men de er
altid tro mod deres oprindelse, meget ofte i Bibelens historier. Som f.eks. i beretningen
om Kristiane, der boede i Rakkerhuset ved Kongeåen - eller i fortællingen om de jyske
soldater, der ikke ville synge med, da Danmark endelig fik sin første nationalsang i
starten af 1800-tallet.

Torsdag d. 25. marts
Eventyrer Rasmus Krath
Livet som eventyrer
Rasmus Krath har igennem 20 år rejst over hele kloden i en søgen efter menneskets,
naturens og geografiens mangfoldighed. Nu samler han trådene i en pallette af de
bedste og mest afgørende oplevelser fra rejserne samt beretningen om, hvordan
det kan lade sig gøre at leve som Eventyrer i dagens Danmark.
Vi kommer forbi adskillelige kontinenter, ser natur, landskaber og befolkninger
fra det meste af kloden – krydret med konkrete, inspirerende, faretruende
og sjove oplevelser.


Er du usikker på coronasmitte? Så læs her:
1. Vi begrænser deltagerantallet til 50 på alle højskoler
2. Vi sørger for håndsprit alle steder og kræver mundbind
3. Vi synger ikke fællessang i denne sæson
4. Vi holder kaffepause på vores pladser – eller slet ikke. Vores højskoleværter vurderer,
hvad der er muligt og hensigtsmæssigt i de forskellige lokaler
5. Vi holder mindst to meters afstand fra foredragsholderen til første række
Nogle af vores forholdsregler kan kun gennemføres med din hjælp, og vi beder dig derfor om at:
• Holde mindst en meters afstand til de øvrige deltagere. Vi sætter stolene op med afstand –
benyt hver anden stol i de sale, hvor stolene er fast opstillet
• Benytte samme stol ved hele arrangementet og bliv gerne siddende fra start til slut
• Betale på forhånd via den fremsendte faktura (netbank) eller MobilePay til nr. 99991.
Dette er af hensyn til vores medarbejderes sikkerhed, så de ikke skal håndtere kontanter
• Blive hjemme, hvis du er syg
• Generelt lytte til de anvisninger, der måtte blive givet på dagen



BEMÆRK: Medbring selv kaffe eller the, kaffekop og evt. morgenbrød.
Vi forbeholder os ret til at ændre i programmet ved sygdom mv.




Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 11-02-2021, kl. 10:00

Ugedag Torsdag
Holdnr4721111202
Adresse Seniorhuset
Skolevej 10
6070 Christiansfeld
LokaleSalen
Holdtimer6
Antal mødegange6
AfdelingAOF Kolding

Kursusdage

11-02-2021 Torsdag 10:00  -  12:00
25-02-2021 Torsdag 10:00  -  12:00
04-03-2021 Torsdag 10:00  -  12:00
11-03-2021 Torsdag 10:00  -  12:00
18-03-2021 Torsdag 10:00  -  12:00
25-03-2021 Torsdag 10:00  -  12:00

Faktaoplysning

Bemærk BEMÆRK: Medbring selv kaffe eller the, kaffekop og evt. morgenbrød.

Generelle oplysninger


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.